*Workshoppen er grundet Corona-pandemien rykket til 22. – 23. juni 2021*

Smerter hos Børn og Unge

Et stigende antal børn og unge har kroniske smerter enten som følge af kroniske lidelser, eller som følge af traumatiske eller stressende livsomstændigheder. Børn og unges smerter er ofte oversete og underbehandlede, dette gælder både når det drejer sig om farmakologisk smertebehandling og psykologiske og kropslige behandlingsformer til smerter. Mange fagpersoner efterspørger tilgange til at afhjælpe og regulere børn og unges smerter. På kurset vil vi arbejde med praktiske redskaber og tilgange til smertemestring og smertelindring hos børn og unge i forskellige aldre, både til smerter der vedrører kronisk sygdom, smerter efter traumatiske oplevelser og funktionelle smerter.

Formål med kurset: At give deltagerne et kendskab til moderne smerteteori, samt at give et bredt indblik i hvordan både biopsykosociale faktorer og posttraumatiske faktorer har en indvirkning på børn og unges kroniske smerter. At introducere praktiske og psykologiske smertelindringsredskaber, som afprøves i små grupper.

Målgrupper- Psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andre sundhedsprofessionelle.

Ved tilmelding må du gerne informere os om din faggruppe og arbejdsfelt, så Maiken bedst muligt kan skræddersy undervisningen.

Underviser: Maiken Bjerg, Psykoterapeut MPF, SE- traumeterapeut og musikterapeut med mange års erfaring i behandling af børn med smerter og traumer. Maiken er tilknyttet SE-uddannelsen i Danmark og er godkendt uddannelsesterapeut og supervisor. Hun er medforfatter til bogen: “Smerter hos børn – indsigt, mestring, lindring, Frydenlund 2014. Læs mere om Maiken Bjerg på www.maikenbjerg.dk

 

 

Program

Dag 1

· Smerter hos børn og unge, hvad er smerter ?

· Smerter og det autonome nervesystem

· Forskellige typer af smerte og forskellige årsager til smerte.

· Smertecirklen og hvorfor smertelindringsredskaber skal danne modvægt til afmagt

· Hvorfor oplevelsen af hjælpeløshed under medicinske procedurer kan udvikle sig til kroniske smerter.

· Smerter, en tilstand man ikke kan flygte fra, hvordan kan man arbejde med at få afløb for smerten.

· Smertescoring, observation af smerter og tolkning af smerter.

· Frokost

· Praktiske smertelindringsredskaber

· Udfyldning af kropstegninger (hvor gør det ikke ondt, hvor gør det ondt).

· Berøring som smertelindring og regulering af det autonome nervesystem.

· Brug af ”Storycubes” til forvandlingshistorier om smerter (at give smerten et udtryk)

· Brug af Face-It® magnet ansigter til udtryk af smerte.

· Helt små børn og smertelindring.

· Udfyldning af ressourcekort; hvad hjælper det at gøre, når det gør ondt.

 

Dag 2

· Kroniske smerter hos børn, og hvordan det påvirker børn og unges relationer.

· Brug af parallelhistorier om børn med smerter, hvordan fylder smerten, hvilke tab er der?

· Samtaler om smerter med større børn og teenagere.

· Hvordan inddrager man forældrene i at støtte op om barnets smertehåndtering.

· Hvad er barnets smerte – hvad er forældrenes smerte?

· Barnets selvstændigheds udvikling og ret til at prioritere livskvalitet.

· Frokost

· Funktionelle smerter – samtaler -ressourcer-sammenhænge.

· Funktionelle smerter cases

· Afdækning af ”totalsmerten”: gruppearbejde

· Praktisk smertehåndtering forsat.

 

Praktisk information

Arrangør: Traumeheling Aps

Sted: Kigkurren 8A 2300 København S

Dato: 15. – 16- april 2021. NY DATO: 22. – 23. juni 2021 Alle dage fra 10:00 – 17:00 

Pris: Early Bird pris: kr. 3.800,- ved tilmelding inden 1. april 2021. Herefter: kr. 4.200,-  inkl. frokost, kaffe, te og kage.

Sikkerhed under Corona: Alle vores kurser, workshops og uddannelsesmoduler afvikles med jeres sikkerhed og sundhed i højsædet. Vi følger myndighedernes aktuelle retningslinjer og sørger for ekstra rengøring, håndsprit og andre værnemidler.

Tilmeld dig her

Indtast dine informationer i formularen nedenunden for tilmelding
Du kan også skrive direkte til info@traumeheling.dk for tilmelding