Fostrets og Fødslens Psykologi – Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen. Kursus ved psykologerne Henrik Dybvad Larsen & Mette Rahbek.

OBS! Ændret fra todages kursus til endags kursus

I Skandinavien har vi tradition for at antage, at vores psykiske liv først begynder efter fødslen. Dette på trods af, at vi nu ved, at vi som fostre er i stand til at sanse, føle, huske, lære og måske endda kommunikere.

Den prænatale og perinatale psykologi gør os opmærksomme på, at vores første 9 måneder i livmoderen i betydelig grad former resten af vores liv – på godt og ondt! Tiden i livmoderen er formentlig den mest betydningsfulde periode i et menneskes liv, da vi som fostre er særdeles påvirkelige og de påvirkninger, vi udsættes for, danner mønstre, skabeloner og prægninger, som senere oplevelser og erfaringer lejrer sig ovenpå. Fosterperioden og fødslen er med andre ord tiden, hvor vitale og altafgørende fundamenter etableres på alle niveauer: Fysisk, følelsesmæssigt, mentalt, spirituelt og relationelt. Indenfor den prænatale og perinatale psykologi taler man om livmoderen som vores første ”klasseværelse” og fødslen som vores første store ”eksamen”.

I løbet af dagen vil vi præsentere fostret og fødslens psykologi gennem en række oplæg om de forskellige dele af psykologien og en måneds tid inden kursusdagen vil vi sende dig et relativt omfattende spørgeskema om din egen foster- og fødselserfaringer. Det betyder, at du får mulighed for en fordybelse og en gensidig spejling mellem vore oplæg, dine egne konkrete foster- og fødselsoplevelser og de øvrige kursusdeltageres foster- og fødselsoplevelser. Du vælger selv om du udfylder spørgeskemaet med fokus på din egen og dit barns fosterperiode og fødsel eller med fokus på din mors og din egen fosterperiode og fødsel.

Vi skal kigge på, hvordan viden om den prænatale og perinatale periode kan give os en mere nuanceret forståelse af nogle af de problemstillinger, vi møder hos børn, unge og voksne – og hos os selv? Det er vores erfaring, at det ofte kan være givtigt, at inddrage klientens fosterperiode og fødselsoplevelser i det terapeutiske arbejde – uanset terapeutisk metode.  

Henrik Dybvad Larsen har skrevet bogen Fostret og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen samt 4 artikler om den prænatale og perinatale psykologi. Bogen er anmeldt i 7 forskellige fagblade. Den kan købes med rabat i forbindelse med kursusdagen og vi henviser til, hvor de 4 artikler kan hentes uden omkostninger.

Plan for dagen:

10.00 – 12.30:

Velkomst!

Hvad er præ- og perinatal psykologi?

Pause

Fostrets evne til at sanse, føle, huske, lære og kommunikere!

12.30 – 13.30:

Frokost.

13.30 – 17.30:

Epigenetiske og transgenerationelle faktorer!

Pause

Det autonome nervesystem i lyset af den polyvagale teori!

Pause

Foster- og fødselstraumer!

Pause

Efter fødslen!

Afrunding af dagen.

Ændringer kan forekomme i løbet af dagen!

Om Henrik og Mette

Henrik Dybvad Larsen er uddannet cand. psych, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi samt SE-terapeut. Mette Rahbek er uddannet cand. psych. og autoriseret psykolog.

Praktisk information

Arrangør: Traumeheling Aps

Sted: Kigkurren 8A 2300 København S

Dato: Mandag d. 27. september fra 10:00 – 17:30. OBS! Ændret fra todages kursus til endags kursus 

Pris: Early bird rabat pris; kr. 1900,- ved tilmelding inden 1. april 2021. Derefter kr. 2100,- frokost, kaffe, te og snacks er inkluderet i prisen

Sikkerhed under Corona: Alle vores kurser, workshops og uddannelsesmoduler afvikles med jeres sikkerhed og sundhed i højsædet. Vi følger myndighedernes aktuelle retningslinjer og sørger for ekstra rengøring, håndsprit og andre værnemidler. 

Tilmeld dig her

Indtast dine informationer i formularen nedenunden for tilmelding
Du kan også skrive direkte til info@traumeheling.dk for tilmelding